Petershave:                                              

NÅR TRIVSEL KAN SMAGES

Jersey tyrekalve er på de fleste større landbrug et affaldsprodukt som ofte bliver aflivet kort efter fødslen, idet de vokser for langsomt og bliver for små til at industri-landbrugene kan tjene penge på dem. Med Dyrenes Beskyttelses Velfærdsdelikatesse Græskalv forsøger vi netop at give jerseytyrekalvene et dejligt og værdigt liv med en ammetante i hele deres opvækst. Kødet er nemlig noget af det bedste der findes i smag og mørhed. Det er magert og på grund af  opvæksten med fri mælkebar og friskt kløvergræs fyldt med smag, vitaminer og du vil opleve at du bliver mæt af mindre kød og på en helt anden måde end hvis du køber butikskød.